Rejsedagbog
SIDSTE HALVDEL AF PRAKTIKPERIODEN

Mandag d. 1/2 2004

En kvinde i en varmluftsballon opdagede at hun var faret vild. Hun gik derfor ned til en lavere højde og fik så øje på en mand der stod og fluefiskede efter ørreder i en å.

Hun råbte til ham: ”Undskyld mig, kan du hjælpe mig? Jeg lovede en ven at jeg ville mødes med ham for en time siden, men jeg ved ikke hvor jeg er.”

 

Manden kiggede så på sin bærbare GPS og svarede: ”Du er i en varmluftsballon, cirka 10 meter over jorden, som er cirka 120 meter over havets overflade. Du er på 31 grader og 14,97 minutter nordlig længde og 100 grader og 49,09 minutter vestlig bredde.”

 

Hun rullede med øjnene og sagde så: ”Du må være Venstre-mand.”

 

”Ja det er jeg” svarede fiskeren. ”Hvordan vidste du det?”

 

”Jamen” sagde ballonskipperen ”alt hvad du fortalte mig er teknisk korrekt, men jeg har ingen idé om hvad jeg kan bruge din information til og jeg er stadig faret vild. Ærligt talt har du ikke hjulpet mig ret meget.”

 

Manden smilede og sagde så: ”Du må være SF’er.”

 

Kvinden i ballonen svarede overrasket: ”Ja, men hvordan vidste du det?”

 

”Simpelt” Sagde manden “Du aner ikke hvor du er eller hvor du er på vej hen. Du er kun kommet til hvor du er, takket være en masse varmluft. Du har lovet noget, men aner ikke hvordan du skal overholde det og nu forventer du at jeg skal løse dine problemer. Du har præcis de samme problemer som før vi mødtes, men pludseligt er det blevet min skyld.”

Primo April 2009

Ups... Der gik vidst lidt for lang tid!

Så gav jeg mig selv en undskyldning for at skrive andre steder end hér og straks blev I ikke længere underholdt...

Nå, men ikke flere dårlige undskyldninger. Jeg må hellere få fortalt lidt om hvad jeg har lavet de sidste 14 dage.

Den har stået på arbejde, specialeforløbsrapport og hovedopgave.
På arbejde har jeg lavet hjemmeside for Acura-afdelingen.
Dette var noget af en opgave, da jeg ikke ligefrem havde meget rutine i dette. Jeg har ikke tidligere arbejdet med hverken søgemaskineoptimering eller analyse af interne links. Men pludselig var dette nødvendigt, så jeg satte mig ind i det ved hjælp af artikler og fora på internettet.
Her åbnede sig pludselig en, for mig, ny verden inden for markedsføring. Jeg fandt ud af at der er flere grunde til at have en velfungerende hjemmeside, end blot at have et flot design udadtil.
Hvis man sørger for at have de rette ord og links på sin side, vil dette give langt større synlighed når virksomhedens potentielle kunder søger efter de ydelser eller produkter virksomheden udbyder.
Det foreløbige resultat kan ses på www.acuraofauburn.com.

Ved siden af arbejdet har den stået på mere arbejde. Først og fremmest med skoleprojekter, som jo er en del af dette semester.
Jeg har valgt at lave hovedopgave iform af en markedsføringsplan til Acura-afdelingen, med fokus på hvordan hjemmesidetrafikken kan øges og hvordan den nuværende og forøgede trafik, kan konverteres til øget omsætning og indtjening.
Jeg synes selv det er et utroligt spændende og relevant projekt, som jeg tror virksomheden vil kunne få stor gavn af, både i Acura-afdelingen og på sigt i resten af koncernen.

Der har ikke været meget fritid, men den smule der har kunnet skrabes sammen er blevet brugt på at nyde det spirende forår.
Vi har flere gange haft tæt på 20 grader og solen kigger frem meget oftere end hjemme i Danmark.
Dette udnyttede Marlin og jeg forige weekend til at tage ud på den lokale drivingrange og slå til nogle golfbolde.
Marlin viste sig at være en rigtig god golfinstruktør, så mit spild blev væsentligt forbedret blot på denne ene dag.
I denne weekend om lørdagen, kørte Suzie og jeg til Amherst i det vestlige Massachusetts, for at besøge Sara - datteren - og se hendes college - University of Massachusetts.
Hun gav os en god rundvisning på skolen, der strakte sig over et område svarende til en mindre dansk provinsby!
Der går cirka 30.000 elever på skolen og cirka 50% af dem på på selve skole området...
Skolen er kendt for at være meget liberal - hvilket betyder venstre orienteret herovre - og dette har gennem tiden resulteret i en del spøjse episoder.
Som foreksempel dengang hvor eleverne i en af beboelsesbygningerne forsøgte at løsrive sig først fra universitet - hvilket lykkedes - og derefter fra USA. De elever der boede i denne bygning mente at det var bedre at danne deres egen stat, end at blive ved med at være en del af USA.
De glemte bare at det ikke kunne lade sig gøre at danne en separat stat i en enkelt bygning, så alt den hash de var begyndt at dyrke (og helt sikkert havde røget!) blev konfiskeret da myndighederne rykkede ind.
Siden er det kun førsteårselever der har boet i bygningen, da skolen ikke mener de tør gentage "successen".

Om 4 uger befinder jeg mig i Californien, så jeg kan så småt begynde at se enden på praktikken. Men først skal jeg være færdig med hovedopgaven, så der går nok et par dage før jeg skriver her igen...

Til sidst vil jeg igen gerne takke for at I er så mange der læser med derhjemme og for de hilsner I sender mig - det varmer!

Dag 49-50 - STARTEN PÅ SLUTNINGEN - d. 21-22/3 2009

Denne weekend markerer starten på lidt færre indlæg fra mig

Som skrevet i fredagens indlæg er jeg nu halvvejs igennem praktikperioden, hvilket markerer starten på hovedopgaven.
Derfor vil jeg fremover skrive her når jeg har tid og ikke nødvendigvis hver dag. Bliv ved med at besøge mig hver dag her på siden, der kan jo være kommet nyheder eller nye billeder du ikke har set!

Indtil videre har jeg haft over 4.000 klik hjemmesiden!!!

Jeg er dybt imponeret og taknemmelig for at I følger min gøren og laden, det varmer utroligt meget. Tak.

Min weekend er gået med afslapning og hygge. Lørdag var hele familien ud at spise bøf - igen - og derefter tog Sarah og jeg i biografen med en af hendes veninder og så "I love you man" - hylende morsom film, som varmt kan anbefales!
Søndag har jeg repareret postkassen og forsøgt at læse lidt markedsføring.

Jeg håber I alle har det godt i Danmark og diverse andre steder. Send en hilsen og lad mig vide hvordan det står til!